Christen Larsen

Irene Larsen - slægtsforskning

Christen Larsen

Christen og Maries historie - og Lildskærp

Christen Larsen overtog gården Lildskærp, Hørby sogn, efter sin far i 1877.

Christen Larsen var med i krigen i 1864. Her havde han en kammerat, Mikkel Christensen, der var forlovet med Marie. Mikkel sagde til Christen, at hvis der nu skete ham selv noget, om han så ville passe på Marie. Mikkel blev såret, kom hjem og døde på sin fødselsdag i november i 1864. Marie fødte sin datter 4. februar 1865. Hun hed Mikkeline Christine Christensen.
Christen giftede sig med Marie i 1870. Deres ældste datter, Line, blev døbt samme dag

Martin, Frederiks søn, fortæller: "Som lille dreng syntes jeg, at han var en kryster. Far fortalte, at han bare skød op i luften, fordi han ikke ville skyde på mennesker."

Christen og Marie fik efterfølgende 6 børn. Den sidste - en pige - døde dog 7 uger gammel.

Christen og Marie og de 5 børn udvandrede til Utah, USA, i 1887. Maries ældste datter (Mikkeline Christine) var allerede taget af sted i 1880. Men året efter (dvs. 1888) kom Christen Larsen tilbage til Danmark med alle 5 børn. Børnene blev spredt rundt omkring, og Mine kom til Kilstrup i nærheden af Ørtoft. Hun gik i skole i Ørtoft.
Marie ville gerne have beholdt Mine derovre, men Lise kom hen aftenen før de skulle rejse og fik lokket Mine med, så hun kom med hjem til Danmark. (Jeg har fundet dem i passagerlisten.)

Christen boede først hos Alfred i Lildskærp, men skændtes med hans kone.
Han boede også hos Martin og Mine, men Martin kunne ikke lide, at han pimpede og lærte Frederik og Poul at bande. Til sidst boede han hos Line og hendes datter, Ellen, i Frederikshavn.
Han døde i 1922 og er begravet fra Badskær Kirke. Her er Lildskærp-slægten begravet. Bl.a. Alfred og Lise.
Kilde: Min fars mundtlige beretninger.

Kilde:
Papir om Kilstrup-slægten, fundet blandt farbror Frederiks papirer (pdf-fil, 1340 Kb)
Aftægtsforskrivning, som jeg har i udskriftskopi.

Vedr. krigen

Knud Jakobsen (oldebarn af Christen, søn af Ellen Jakobsen) fortæller:

"Vedr. Chr. Larsens deltagelse har jeg fået fortalt, at efter nederlaget i 1864, mente regeringen, at man burde hædre soldaterne. Men Riget var så forarmet, at der ikke var råd til medaljer af metal, så i stedet fik de et stykke tøj med billeder af nogle medaljer."

"På et vist tidspunkt fik veteranerne fra 1864 en såkaldt "hædersgave" på 100 kr. De penge blev omsat i en gyngestol, som min mor havde. Den eksisterer endnu, omend i en noget nedslidt tilstand."

Tøjstykket er stadig i Knuds families besiddelse.

Klik på billedet for at se det i stor størrelse